logo_1
logo_text_2
bar_022

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

logobig_a

I Frans af Assisis fodspor

Den franciskanske Lægorden, O.F.S. (Ordo Franciscanus Sæcularis), hører under den franciskanske ordensfamilie, som omfatter Franciskanerbrødrene, Klarisserne, forskellige franciskaner kongregationer og Den franciskanske Lægorden, som tidligere blev kaldt Den hellige Frans' Tredie Orden.

Lægordenen, som er grundlagt af Frans af Assisi, delte fra 1221 leveregel med andre bodsbevægelser, men fik i 1289 sin egen, stadfæstet af pave Nicolaus IV.

Formålet med ordenen er at samle alle, som ønsker at følge Kristus i Frans' fodspor, i et fællesskab, eller - med Frans' egne ord - et broderskab eller fraternitet. Frans kaldte medlemmerne af Lægordenen bodsbrødre og bodssøstre, og ved "bod" forstod han omvendelse eller omsindelse.

Medlemmerne forpligter sig til gennem deres liv i verden, i nært samarbejde med Den katolske Kirke, at virke for genoprettelsen af den kristne livsholdning

Medlemstal og organisation

OFS tæller i dag omkring 800.000 medlemmer i hele verden. Ordenen er organiseret i lokale, regionale og nationale fraterniteter, og kontakten på verdensplan skal gennem en forsamling af medlemmer fra alle verdensdele ledet af en generalforstander, der (som alle andre ledere i Ordenen) vælges for en tidsbegrænset periode.

Brødre fra 1. orden fungerer som åndelige vejledere for Ordenen.
 

En Franciskansk livsstil - Evangeliet som rettesnor

Lægfranciskanernes opgave er at bestræbe sig på at virkeliggøre evangeliet i de sammenhænge, hvori lægfolk indgår, specielt i familien og på arbejdspladsen. sfco201

Familielivet og arbejdet bliver således en måde at forkynde evangeliet på. Ved optagelsen i OFS modtager kandidaten, foruden Levereglen, et eksemplar af Det nye Testamente som et tegn på, at for lægfranciskanere som for Frans selv er Evangeliet rettesnoren for det kristne liv. 

Den franciskanske Lægorden har eksisteret i Danmark før reformationen og derefter siden 1859.
Medlemstallet har svinget meget og andrager i 1995 omkring 50 medlemmer fordelt på grupper forskellige steder i landet.
Der findes i øjeblikket OFS fraterniteter i København, Roskilde, Nykøbing Falster, Odense, Aarhus. Randers og Aalborg. Af geografiske grunde må nogle medlemmer leve deres medlemsskab alene, men altid i forbindelse med det nærmeste fraten7ti-tel. De lokale fraterniteter mødes en gang om måneden, og alle medlemmer kommer sammen til kapitel hvert tredie år.
Optagelsen sker efter en periode på et års tid, i løbet af hvilket man sætter sig ind i det franciskanske kalds natur, dels gennem læsning, dels gennem deltagelse i et fraternitets møder og aktiviteter.
Efter optagelsen følger en formningstid på mindst et år, hvor man lever som lægfranciskaneren fordyber sig mere i den franciskanske spiritualitet og prøver sit kald, inden man aflægger profes i ordenen.

OFS i Danmark udgiver et blad Pax et Bonum, som udkommer fire gange årligt

Nærmere oplysninger om O.F.S. samt bestilling af Pax et Bonum ved henvendelse til lokalforstanderen eller den nationale forstander.

 [Hjem]   [Almen information]   [Aktiviteter]   [Diverse Information]   [Om Skt. Laurentii Kirke