logo_1
logo_text_2
bar_022

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Sankt Laurentii Kirke Blog

Almen Information
kommunionen_small


Eukaristien
Børn har adgang til at modtage eukaristiens sakramente - den hellige kommunion - fra 7-års alderen. Forberedelsen hertil skal aftales med sognepræsten mindst et år i forvejen.

Eukaristien, kommunionen, nadveren, det er altsammen betegnelser for eet og samme sakramente.

Eukaristi er græsk og betyder taknemmelighed og taksigelse. Kommunion er latin og betyder fællesskab. Og endelig er der nadver, der er et gammelt nordisk ord for aftensmad.

De udtrykker hver især en enkelt side af dette det allerhelligste sakramente, eet af de to sakramenter, man har holdt fast ved i den protestantiske kirke.

kommunion_smallTaksigelsen til Gud fejrer vi i messen; den er selve kernen i vores gudstjeneste. I eukaristien fejrer vi det mysterium, at Gud kommer til os, giver sig selv til os, bliver nærværende i sin Kirke, bliver til føde for de troende.

Jesus har selv indstiftet eukaristien ved et måltid. Medens han levede sit jordiske liv, indtog han mange måltider sammen med sine disciple, men også sammen med mange andre mennesker, somme tider endda med mennesker, der på grund af deres levevis ikke var særligt velanskrevne, toldere, skøger og lignende.

Han følte sig ikke for god til at spise og drikke sammen med syndige mennesker, og når man spiser og drikker sammen mod nogen, så opstår der helt naturligt et fællesskab; "man kommer hinanden ved", som det så ofte bliver sagt i dag.

Når Jesus bruger et billede for at forklare, hvordan det skal gå til ved verdens ende, så taler han om en bryllupsmiddag, som vi allesammen er indbudt til. Han bruger måltidet som et tegn på fællesskabet mellem Gud og mennesker.

 [Hjem]   [Almen information]   [Aktiviteter]   [Diverse Information]   [Om Skt. Laurentii Kirke