logo_1
logo_text_2
bar_022

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

logobig_c

Sognets Årlige Orienteringsmøde
Ellen Margrethe Nelth

Sognet holdt sit årlige orienteringsmøde med menighedsrådet i menighedssalen den 22. maj kl. 19.30. Udover menighedsrådet deltog ca. 25 menighedsmedlemmer.

På mødet blev der gjort status over sognets tilstand og menighedsrådets virke. Vi talte om de mange aktiviteter, der allerede er i gang. Blandt nye aktiviteter, som blev søsat i løbet af året, blev bl.a. nævnt genoplivning af Skt. Laurentii Aftenerne. 
Der har i gennemsnit været mellem 40 og 50 deltagere til disse møder. En ny aktivitet er Café VIK, hvor nye og gamle VIK kandidater mødes til et uformelt møde et par gange om året.

P. Bob fortalte om franciskanernes situation i Roskilde. Bob håber, at der kommer nye brødre til klosteret; men situationen er stadig uafklaret.

Formanden Nina Lassen fortalte at trods stigning i bidrag til kirken og en meget stram økonomi, kører vi forsat med underskud. Den eneste løsning for at rette op på økonomien er, at vi alle betaler lidt mere til vores kirke.

Vi talte om den store frivillige indsats, som så mange sognemedlemmer bidrager med. Det går rigtigt godt på mange områder.
 

Alligevel er der altid brug for mere frivillig arbejdskraft; lige nu savner sognet hjælp med følgende opgaver:

  • Kirkekaffe!
  • Voksenkatekese
  • Maxi-KUK
  • Midi-KUK
  • Første Kommunions Undervisning
  • Rengøring i menighedssalen
  • Flygtninge Udvalg
  • Kirkeskatsudvalg
  • Havearbejde
  • Bogcaféen

Om klokkestolen

Fra den 28. februar frem til påskenat var ringningen i den gamle kirketårn indstillet mens arbejderne fra Thubalka A/S renoverede klokkestolen (stativet). Thubalka overholdt både tidsplanen og budgettet til punkt og prikke. Renoveringen kostede i alt kr. 109.593,75. Vor indsamling til projektet gav kr. 55.185.
De resterende 54.408,75 blev taget fra sognets opsparing (vor ”orgel- og bygningsfond”). Klokkerne skulle nu mindst kunne ringe i en menneskealder før de skal renoveres igen. En stor tak til alle, som bidrog!

Forslag fra forsamlingen

Til sidst drøftede vi de forslag medlemmerne kom med og hørt på den opbyggende kritik, som var på sin plads. Der var en god og afslappet stemning på mødet, og mennesker kom med mange gode forslag.

Link til menighedsrådets fulde beretning

 [Hjem]   [Almen information]   [Aktiviteter]   [Diverse Information]   [Om Skt. Laurentii Kirke